4 suveræne turistattraktioner i Rom

4 suveræne turistattraktioner i Rom

Italiens hovedstad, Rom, er på mange måder en fantastisk by, hvor man hurtigt kan bruge en uge på at vandre gaderne tynde og opleve de utrolig mange fascinerende og spændende turistattraktioner – både dem, der er gratis, og dem, der koster et mindre engangsbeløb.

Hvis du er ved at planlægge sommerferiens rejsemål, kan du med fordel læse denne artikel, hvor vi fortæller, hvorfor Rom er en fantastisk by, og hvad du simpelthen bliver nødt til at se på din ferie.

Der findes ikke mange byer som Rom – storheden, stemningen, historien og maden går op i en højere enhed og slår sokkerne af alle, der besøger denne fantastiske storby. Med mere end 2,7 millioner indbyggere er du garanteret en europæisk storby i verdensklasse, der giver dig minder med hjem i bagagen for livet.

Den Spanske Trappe

Den Spanske Trappe i Rom kan bedst sammenlignes med Den Lille Havfrue i København. Det er en seværdighed, der er et absolut must-see, hvor der fra toppen af trappen er en fantastisk udsigt. Det helt specielle ved denne attraktion er dog den helt specielle stemning, der findes, hvor folk sidder på trappen og spiser deres gelato, og nedenfor trappen findes hundredvis af store og små butikker.

Shop amok

Hovedgaden i Rom, Via del Corso, er det oplagte valg, hvis du gerne vil gå shoppe-amok. Her findes i sidegaderne et væld af forskellige små og anderledes butikker, hvor du kan finde unikke stykker tøj, endda til billige priser.

Peterskirken

Man kan ikke besøge Rom og ikke tage et smut forbi Peterskirken. Den er utrolig smuk og er også den katolske kirkes hovedsæde. Her bor den siddende pave, og kirken markerer adgang til verdens mindste land – Vatikanstaten. Pladsen foran kirken er et besøg værd i sig selv, og udsigten fra kuplen er fuldstændigt fortryllende.

Colosseum

Alle ved, hvad Colosseum er, men ikke alle har været der – du kan blive en af dem ved at tage en tur til Rom i sommerferien. Colosseums blodige og barske historie er kendt af mange, og den ikoniske bygning betragtes som et af verdens syv nuværende vidundere. Den blev i Romerriget brugt til storslåede forestillinger med gladiatorkampe i fokus.

Find billige flybilletter

Selvom Rom ligger i Europa, forholdsvis tæt på Danmark, kan det dog hurtigt blive en dyr affære at tage til denne fantastiske storby – specielt i højsæsonen. Start derfor i god tid med at jagte billige flybilletter og hotelværelser, så du har flere penge at spendere, når du er ankommet til destinationen. Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige udbydere af flybilletter, men denne side har heldigvis gjort denne proces meget nemmere for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *