Har du garderoben klar til sommerens ferie i Italien?

Har du garderoben klar til sommerens ferie i Italien?

Hvad skal du have med i kufferten? Og hvad skal du ikke have med? Det kan være en udfordring at pakke kufferten forud for sommerens rejse til Italien, for hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt at pakke? Det største problem er dog sjældent at få nok tøj med på ferie, for oftest ender det med, at man har pakket alt for mange sager og alt for meget tøj. Du ender med en propfyldt kuffert, hvor du ikke får taget halvdelen af dit tøj i brug alligevel. Derfor er det en god idé at overveje hvilket tøj, du skal have med, og måske endda anskaffe dig nogle få, enkle stykker tøj, du kan bruge til flere forskellige ting på din ferie. Vi fortæller dig, hvilke stykker tøj du skal pakke i din kuffert, så du er klar til sommerens ferie i Italien.

Som sagt, kan det være en fordel, på forhånd, af anskaffe sig et par nye og anvendelige kjoler til ferien, som du kan bruge i forskellige situationer, hvad end det er strand – eller storbyferie. Du kan gå på jagt efter sommerferiens must-have kjoler hos Bon’a Parte, så du kan pakke den helt rigtige kuffert.

Strandferie eller storbyferie?

Først og fremmest er det altid en god idé at tjekke vejrudsigten på din feriedestination, inden du pakker din kuffert. Hvis du skal på strandferie betyder dette også sved, varme og sand. Husk, solen bleger dit tøj, så lad være med at pakke dit yndlingstøj – i hvert fald til strandturene. Løst og let tøj der kan skylles op i håndvasken på hotellet er et must. Badetøj, tunikaer og sandaler er uundværlige hvis du skal på strandferie.

Hvis du derimod skal på storbyferie, kan det være en smule sværere at pakke den rigtige kuffert. Det vil højst sandsynligt være varmt og med solens bagende stråler i nakken i byens stræder og gader, er det vigtigt at dit tøjvalg sidder lige i skabet. Ellers kan gåturene rundt i byen blive et mareridt. Tænk praktisk og vælg tøj som du let kan tage af og på, behagelige sko og ikke mindst en god taske, hvor du kan have plads til drikkevarer, ekstra tøj og paraply. Det er især vigtigt at tænke praktisk, når du går ind og ud af air condition. Der er intet værre end en snottet næse og ondt i halsen på sin længe ventede ferie.

Overvej nøje hvad du kommer i kufferten

Selvom det kan lyde overflødigt, er det en god idé at pakke en del gode accessories, når du skal på ferie. Fede smykker, et tørklæde eller en moderigtig hat kan nemt pifte en ellers almindelig strandkjole op til aftenens restaurantbesøg. På denne måde bliver dine outfits mere fleksible og anvendelige.

Det er umuligt at forudsige vind og vejr i Italien, så det er en god idé at pakke tøj der er lavet i tyndt og let materiale, så du altid kan tage et ekstra lag på kroppen. Så lad være med at pak en tyk trøje, men derimod flere lette bluser, du kan have udenpå hinanden, hvis ikke vejret arter sig. Kjoler i tyndt materiale, toppe og langærmede bluser kan nemt kombineres, så dit outfit passer til vejret.

Lav en liste

Skriv ned hvad du gerne vil pakke, og hvad du skal have med i kufferten. Læg derefter tøjet frem, så du kan få et overblik over, hvor meget tingene reelt fylder. Vær kritisk og fravælg ting, du er i tvivl om, om du vil få brugt på ferien. Husk også at kjoler sagtens kan bruges flere dage, og at det er en god idé at pakke flere overdele end underdele. Det er dig selv der skal slæbe kufferten, og du får med garanti ikke brug for det hele. Og hvis du ligesom de fleste andre kvinder godt kan lide at shoppe, skal der jo også være plads i kufferten til alle de nye og fine sager, du køber på ferien. Du kan altså med fordel lade lidt ekstra plads være i kufferten, så du slipper for at skulle smide ting ud, når kufferten skal pakkes til hjemrejsen.

Vi ønsker dig en rigtig god ferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *