Hvorfor bliver cowboy og indianere film optaget i Italien?

Hvorfor bliver cowboy og indianere film optaget i Italien?

Mange har nok en idé om at westernfilm blev optaget udelukkende i USA, da det er der, alle historierne kommer fra. Dog er dette ikke altid tilfældet. Sagen er den, at flere af disse blev produceret i Italien i de flotte scener omkring Sicilien. Blandt andet den kendte ”dollartrilogi” blev filmet i landet, der ligner en støvle. Men hvorfor valgte man at gøre det der? Det dykker vi dybere ned i her.

Budget over produktion

I 1960’erne var USA’s filmproduktion en dyr fornøjelse, så det var næsten umuligt at producere film indenfor et rimeligt budget. Produktionen var gået ned af den årsag, og derfor valgte flere instruktører at tage produktionen til Italien, da omgivelserne var utroligt smukke og det var meget billigere at producere filmene der. Denne type western kaldes ofte en ”spaghettiwestern”. Filmene er af lav kvalitet, og man er ikke i tvivl om at det skulle være billigt at lave filmene. Effekterne er ikke fantastiske, men det var ikke det, der betød noget. Historierne og karaktererne skulle være velskrevne, og action skulle der ikke mangle noget af.
En af de meget kendte skuespillere fra denne periode, er Clint Eastwood. Hvis man siger western, tænker de fleste på hans anerkendte rolle som ”manden uden navn”. Manden har selvfølgelig et navn, men fordi han er kendt som en skarpskyder og en hård banan, behøver han intet navn.
Clint Eastwood var en del af dollartrilogien, der var med til at bane vejen for spaghettiwesterns. Filmene er samtidig meget anerkendte, og er den dag i dag stadig nogle af de bedst bedømte cowboy og indianere westerns.
Spaghettiwesterns blev efterhånden så populære, at man begyndte at producere lignende film i Spanien. Disse blev dog i stedet kaldt ”paellawesterns”.

Stereotyper om cowboy og indianere lever i bedste velgående

En anden interessant ting omkring westernfilm, er deres afbildning af indianere. Ingen ved 100 procent hvor stereotyperne kommer fra, men mange indfødte amerikanere har følt sig stødt over måden, deres historie er blevet fremvist på. Indianere er ofte blevet portrætteret som de dårlige, da de var imod cowboys, der var hovedpersonerne i filmene. Eksempelvis er det en ret kendt stereotyp af indianere boede i tipier og hurtigt kunne flytte sig og invadere mere land. Indianere boede ofte i primitive hytter lavet af ler og lignende materiale. Den såkaldte ”fredspibe” og den høje lyd, der produceres ved at smække hånden mod læberne, er også ting der er blevet opfundet i takt med produktionen af disse film.
En stor del af flere westernfilm, er en romance mellem indianerprinsessen og en af de kendte cowboys som en form for Romeo og Julie, der er den forbudte romance mellem to rivaliserende grupper. Disse prinsesser har dog aldrig været en del af virkeligheden.
Disse stereotyper lever stadig i bedste velgående, og det er stadig set mange steder, at folk klæder sig ud som denne type indianer, da det er den vi kender i den vestlige del af verden. Mange klæder sig også ud som cowboys, men disse kostumer bliver ikke set ned på, da man jo er klædt ud som helten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.