Jagt drømmen – nyd livet i Italien året rundt!

Jagt drømmen – nyd livet i Italien året rundt!

Italien har i årevis været et af danskernes foretrukne rejsemål, og stadig flere gør deres ophold i det vidunderlige land permanent. Er du en af dem, der overvejer at købe en enkeltbillet af sted mod Italien? Så får du her en smule motivation til at jagte drømmen, men også et par råd til, hvad du bør gøre inden, at du drager mod lufthavnen.

Italien er kontrasternes drømmeland

Snedækkede bjerge med utallige skipister og hytter med pejse at varme sig ved. Pulserende storbyer med nogle af verdens mest betydningsfulde kulturarvsmonumenter. Solbeskinnede sandstrande med krystalblåt hav og imponerende bjerglandskaber. Italien har kort sagt det hele, og der er aktiviteter til alle årstider og sæsoner. Derfor er Italien også en populær rejsedestination. Men hvorfor kun nyde Italiens goder to uger om året? Tag chancen, lev livet, gør noget vildt – flyt til Italien!

Allier dig med en boligadvokat

Inden du går i gang med at pakke kufferten og flyttekasserne, skal du naturligvis have solgt din bolig herhjemme i kolde Danmark. Og det kan være en kompliceret proces, hvis ikke du er bevidst om, hvad du gør. Derfor bør du alliere dig med en professionel boligadvokat. Selvom det kan være en investering i den lidt større beløbsstørrelse, er det en fornuftig investering i din sikkerhed. Det er ingen skam at søge hjælp hos dem, der har forstand på det, du selv mangler faglig indsigt i. Sørg for at vælge en velrenommeret, uvildig og erfaren boligadvokat, som du har tillid til.

Og samarbejdet med en boligadvokat bør gå begge veje. For når du skal købe en bolig i et nyt land, skal du tage hensyn til et helt nyt sæt spilleregler på boligmarkedet. Slå dig sammen med en boligadvokat, så du undgår fælder og overraskelser i din nye købs- eller lejekontrakt.

Hav det praktiske i orden, og nyd tilværelsen uforstyrret

Der er dog flere praktiske detaljer forbundet med at flytte uden for de danske grænser. Mange flytter til udlandet i deres pensionstid. Og hvis du tager medicin eller på anden måde er i kontakt med sygevæsenet, bør du undersøge, hvordan du er omfattet af det italienske sygevæsen. Du er igennem det blå sygesikringsbevis dækket på lige fod med andre, der bor i Italien, men det er på italienske og ikke på danske vilkår.

Du kommer også til at skulle skifte bank. Her bør du alliere dig med en skatterådgiver og få afklaret, hvordan skattesystemet fungerer i Italien samt undersøge, hvorvidt du stadig skal betale dansk skat eller ej.

Sørg for at have det praktiske i orden, inden du for alvor lægger dig mentalt til rette i strandstolen. Når du har fået klaret det, der skal gøres, kan du læne dig tilbage og nyde den italienske stemning af livet, du har drømt om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *